Rodial skincare

Mnmmm… Jeg er lige kommet hjem fra flere timers forkælelse hos Helle Thorup Spa. Ej hvor var det bare skønt, jeg føler mig som et helt nyt mennesker, og fik den bedste behandling af nogle virkelig søde kosmetologer.

Jeg fik også shoppet lidt forskellige produkter. Nu har jeg hørt så meget om Rodials produkter (med slangegift i. Uhhh…) at jeg blev nød til at prøve det. Jeg købte en serum og en serum pen. Serummen skulle på kun 2 minutter kunne reducere de muskulære sammentrækninger, og give en mere ensartet og glat hud. Pennen er til de mimiske linjer, den fremmer cellefornyelsen, genopretter og reparerer huden og gør den mere glat og jævn. ALT det her tror jeg selvfølgelig på, og jeg er spændt på resultatet;)




Water marble

Er der nogle af jer der har eksperimenteret med Water marble? Jeg har ikke prøvet endnu, men i weekenden går det løs. Jeg har fundet en Youtube video, som jeg syntes viser, hvordan man gør det ret godt. Så nu må vi se hvordan det kommer til at gå. Jeg er nemlig ikke særlig tålmodig hvad sådan noget angår. Jeg er lidt spændt på om jeg holder ud til 10 fingre negle.




Nail wraps

Kan i huske at jeg for et par uger tilbage, eksperimenterede med nail wraps? Jeg var egentlig ret godt tilfreds med resultatet og det var nemt at bruge. Så jeg vil gerne have nogle flere. Asos har virkelig mange forskellige nail wraps. Nogle helt neutrale, men også mange meget farverige og tossede. Hvis du kunne tænke dig at prøve, så tjek her




Bodyshop øjenskygge

Her er øjenskyggen jeg købte i går, med fire små terninger af fine brunlige nuancer. Jeg går aldrig med andet end brun på øjnene, og plejer aldrig at bruge sådan nogle med shimmer i, men nu måtte jeg altså lige prøve dem her. Syntes de er ret flotte, og jeg kan godt lide bronze. I dag har jeg den helt mørke, blandet med bronze på.




Bodyshop

Jeg har længe været på jagt efter en solpudder UDEN shimmer. Det er altså ret svært at skaffe. Den jeg plejer at bruge har jeg ikke kunne få fat på. Så irriterende når man er glad for noget. I går tog jeg en tur i bodyshop for at lede, og jeg fandt heldigvis en jeg kunne bruge. Jeg har brugt den i dag, og den er  faktisk rigtig god. Udover det købte jeg en øjenskygge, og så fik jeg en lækker oliven shower gel med gratis.. Ikke dårligt.




BB creme

BB cream står for Blemish- eller Beauty Balms. Cremen beskytter mod alderstegn, giver fugt som en dagcreme og farve som en foundation. Ud over det, fungerer den også som en primer, minimerer porrer, dækker urenheder og indeholder SPF. Det lyder sgu’da ikke så dårligt vel? Jeg måtte selvfølgelig hoppe med på vognen, og jeg er virkelig tilfreds. Jeg har bare købt den fra Garnier, som i kan se til venstre på billedet. Den kan man få alle steder, også i Føtex, Bilka og lign. Næste gang vil jeg prøve en anden, for at se hvad der er bedst.

Jeg syntes faktisk også at jeg kan se en forskel på min hud, fra når jeg bruger concealer og solpudder.




Nail polish strips

Jeg købte de her “nail polish strips” forleden, i håb om at det var noget jeg kunne finde ud af. Og nu hvor jeg pludselig havde en aften helt uden eksamenslæsning og uden nogle aftaler – tænkte jeg at jeg ville prøve at lave dem. Det var faktisk overraskende nemt, og det tog ingen tid. Syntes også at de blev ret flotte.




Berry M – neglelak

I aften havde jeg endelig tid til at få lagt en ordentlig neglelak. Jeg får ofte lagt lakken, og så skal jeg et eller andet kort tid efter så det ikke når at hærde. Det ender aldrig med at se særlig kønt ud. Begge lakker jeg har på idag er fra Berry M, syntes de er så gode og tørre faktisk forholdsvis hurtigt – det er næsten det vigtigste syntes jeg.




Gosh – show me volume

Forleden dag løb jeg tør for marscara, og måtte derfor hurtigt invistere i en ny. Jeg kunne ikke nå ud og finde en MAC cosmetics, som har den marscara jeg plejer at bruge. Havde kun lige 2 min. i en Matas inden jeg skulle videre. Jeg købte en tilfældig, midlertidig marscara. Gosh – show me volume. Havde egentlig ikke rigtig nogle forventninger til den, men den er helt vildt god. Den har et stort børstehovede, med nogle kraftige børstehår, som virkelig giver vipperne længde og meget volume. Den koster omkring 100 kr, det er da billigt var!!!




4 helt uundværlige produkter fra min Make-up pung

1.

2.

3.

4.

 

Jeg kan simpelthen ikke leve uden de her 4 produkter.

1. “Too faces” solpudderen købte jeg i sommers da vi var i New York, jeg er stadig ikke løbet tør for den, og jeg bruger den ellers hver dag. Man kan heldigvis købe den over nettet, til når jeg en dag ikke har mere tilbage.

2. “Make-up stores” Covermix er helt genial. Jeg elsker den. Den gule farve neutraliserer røde områder på huden, den mere rødlige eller orange farve neutralisere blå områder. Som f.eks under øjnene. Den lyse farve, plejer jeg bare at blande lidt med to andre farver, eller til at lysne ekstra.

3. Lipgloss fra “mac” – Især den midterste lipgloss. Den bruger jeg meget for tiden. Farven er ikke for kraftig,  og den klister ikke læberne sammen på en ubehagelig måde.

4. False lashes mascara fra “Mac” er en af de bedste  mascara jeg nogensinde har prøvet. Den gør både vipperne fyldige, og tilfører ekstra længde. Den er nem at lægge, og klumper ikke.