DEL

Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.

Den amerikanske tv-stue er efterhånden gået så meget af mode, at det er et fortidslevn. Man kan levende forestille sig mennesker fra 60’erne sidde i deres tunge møbler af imiteret læder, og kigge ind i det sorte spejl, der firkantet og klodset står som rummets omdrejningspunkt. Resterne af denne indretningskultur er stadig at finde i mange hjem, hvor man tydeligt kan se at alle møbler peger mod den nye fladskærm, som var det et alter for en kapitalistisk afgud. Du er sikkert allerede i gang med at fravriste dig disse rigide linjer, men her er lidt ekstra inspiration til hvordan du kan bære dig ad.

Sæt rummet op i rene linjer

Det første du skal sørge for er at lys møder lys. Det vil sige at der ikke skal stå noget i vejen mellem udsynet der er fra en døråbning til et vindue, og at der skal være åbent område mellem vinduer, der sidder på modsatte vægge. Dette skaber en åben og velkommen følelse når man træder ind i rummet, og det giver desuden en masse naturligt lys som tilføjer liv til atmosfæren. Herefter kan det anbefales at du forsøger at undgå omdrejningspunkter, såsom TV’et i gamle dage. Hvis du gerne vil have en fladskærm, så sørg for at den er montæret på væggen så den ikke fylder mere udad i rummet end nødvendigt. Du kan eventuelt sætte sofa og andre siddemøbler op, så udsigten fra dem rammer fladskærmen fra en lidt skrå vinkel. Husk også at få nogle planter ind – det giver dit hjem en organisk og hyggelig følelse.

For stemningen i rummet kan det anbefales at du anskaffer dig en DAB-radio: følg linket her, for at se nogle eksempler. DAB-radioen har den fordel at den ikke fylder meget, og så ser den desuden sød og stilrigtig ud. Du kan få dem i forskellige farver og designs, så det er let at tilpasse dem til netop dit hjem. Samtidig med at DAB-radioen giver noget stemning uden at tage for meget direkte opmærksomhed, så fungerer den også som et glimrende vækkeur, og trods de små højtalere, så er lydkvaliteten rigtig god.

Fjern den unødige elektronik

For at give dit hjem et minimalistisk præg, er det vigtigste ikke at have for mange ting der står og fylder. Så vidt muligt skal du prøve at undgå tunge møbler og alt for mørke farver. Hvis du har gammelt elektronik til at stå, er det noget af det værste – det kan virkelig forstyrre et naturligt flow. Elektronik skal selvfølgelig afskaffes på en miljøhensigtsmæssig måde. Her er det letteste, hvis du ikke er nabo til en skraldeplads, at få hentet dit elektronikaffald. Dette giver dig mere tid til at fokusere på indretningen og koncentrere dig om dit hjem, frem for at skulle slæbe rundt på affaldssække og lave sortering. Når du har tømt ud, er det lettere at få øje på hvordan man kan forbedre et rums indtryk og stemning. Det er vigtigt at du skaber plads til dig selv.