DEL

Bor du i et stort hjem, så er der stor sandsynlighed for, at du har et ekstrarum, som du ikke helt ved, hvad du skal bruge til. Derfor har vi her et par gode forslag, som du kan bruge til inspiration, når du skal finde ud af, hvad det ledige rum skal bruges til.

Lav et kreativt frirum

Mange folk har en kreativ side, de ikke får dyrket. Uanset, om du dyrker den eller har brug for at finde den frem igen, så kan det hjælpe at have et rum, hvor det er lovligt at svine en smule og fordybe sig helt i sin kreative passion.

Samtidig er det et rum, som børnene med garanti vil elske. Børn har behov for at kunne lege og styrke deres kreativitet — også uden at tænke på, at de sviner. Og det er nemmere at lade dem gøre det indenfor, hvor det ikke gør noget.

Du kan bruge rummet til at male, til at spille musik, til at filte, til at sy eller noget andet krativt, der måske ikke er så optimalt at gøre i boligens øvrige rum. Santidig kan du indrette rummet, så det motiverer og inspirerer til at finde din kreative side.

Indret et spændende hjemmekontor

Grundet det trådløse internet, er det blevet mere og mere normalt at tage arbejdet med hjem, og derfor kan det også være rart at have et rum, hvor man kan fordybe sig i arbejde; et hjemmekontor.

Egentlig behøver du ikke mere end en kontorstol, et skrivebord, en stikkontakt og eventuelt nogle reoler, hvor du kan placere dine arbejdssager. Men hjemmekontoret kan også være meget mere end det. Tænk over, hvad du arbejder med, og hvordan kontoret kan indrettes, så det inspirerer dig til at fordybe dig i dit arbejde.

Hvad med et vinrum?

Vin bliver mere og mere populært — og især dét at samle på vin og kende lidt til de forskellige druer og producenter. Er du også blevet ramt af vinfeberen, så kan du med fordel bruge det ekstrarum til at indrette et vinrum, hvor du kan gemme alle de fantastiske druer.

EFTERLAD ET SVAR