DEL
Marguerit

Georg Jensens Marguerit-serie er et af de mest kendte danske designs – og med god grund. Den har været en klassiker siden 1940, hvor Georg Jensen forærede Dronning Ingrid et smykke, da hun fødte Margrethe. Margrethes kælenavn, Daisy, er da også netop ophav til designet.

Hun har nemlig arvet kælenavnet fra sin bedstemor Margaretha, som døde i 1920. Ved Kronprinsesse Ingrids og Kronprins Frederiks bryllup fik Ingrids far fremstillet en marguerit-broche til minde om Ingrids mor, og det er herfra, designet stammer. Den originale broche er bevaret, og Dronning Margrethe har endda båret den.

Find den rigtige

Der findes flere forskellige udgaver af margueritsmykkerne, og Georg Jensen er bestemt ikke de eneste, der fremstiller dem. Firmaet er dog en af de originale designere, og en af de mest anerkendte producenter. Derfor ligger prisen også højere end ved andre producenter, men du betaler for god kvalitet og den ægte vare.

For nogle år siden blomstrede margueritten virkelig op og kunne findes overalt, og den er stadig en klassiker, når konfirmander og studenter skal have en flot gave. Margueritten er indbegrebet af god stil, og det er næsten umuligt ikke at se godt ud, når man bærer en marguerit.

Margueritten og Danmark

Det stilfulde design i hvid og guld giver klasse og elegance til ethvert look, og det har en sommerlighed over sig, som bestemt klæder danskere. Den kan sættes sammen med både hvide, lette bluser, blonder og det klassiske, sorte look. Den er med andre ord perfekt til den danske stil, og det er derfor, så mange danskere ejer et margueritsmykke.

Vi vil rigtig gerne høre om dit forhold til margueritsmykker, og hvad du forbinder med dem og dansk design? Går smykkerne i arv i din familie, har din mormor altid gået med dem, eller blev de først introduceret med den nye generation?

EFTERLAD ET SVAR