DEL

Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.

Solen stikker efterhånden oftere og oftere frem. Som dagene går bliver temperaturen højere, påskeliljerne flere og den blå himmel større. Frosten har forladt jorden, og solskinnet har vundet indpas på forårshimlen. Alt tyder på, at du snart kan smide de lange bukser på hylden og gemme uldsweateren i kælderen, for der er ikke langt til, at sommeren endelig rammer Danmark.

Med sommer følger lyse nætter, grillmad, ferie, øl, sol, festival, havefester og sommergarderobe. Når sandalerne findes frem, er der ingen grund til at beholde sokkerne på, og hold dig også fra de falske, Ray-ban-lignede solbriller i turkis, som ethvert marked i Tyrkiet flyder over med.

Hvad skal du i stedet iføre dig, når vintertøjet pakkes væk? I denne guide vil du blive klædt på til sommermånederne med en række tips og tricks til at finde det sommerlook, der passer dig og sommermoden anno 2018.

Personlighed frem for alt

Det er trendy at være sig selv. Hvis der er noget, sommermode handler om, så er det at vise personlighed. Stil er en kombination af personlighed og vedholdenhed. God stil er æstetisk frem for rod. Tænk derfor over, når du shopper, om det nye item passer med resten af din garderobe og falder naturligt ind i din stil.

Når du shopper sommertøj til klædeskabet, er det vigtigste at holde dig til en stil, hvis du ønsker at gå moderigtigt igennem sommeren. I stedet for at rode mellem fint strøgne skjorter sammen med baggy joggingshorts, så vælg én stil, og gå målrettet efter at fuldføre denne.

Hvis du er til vintage blomsterskjorter, så gå all in, og gennemsøg enhver genbrugsbutik, til du har et flot repertoire at have på i sommersolen. Er du i stedet til en mere klassisk polo, så vælg denne og style den med et par passende straight leg shorts, der matcher det traditionelle, pæne look.

Det gode sommer outfit

Selvom ikke alle danske sommerdage er uden regn og gråvejr, er det alligevel forhåbningen, at de fleste dage bliver med høje temperaturer og mulighed for at få lidt sommerglød. Dette afspejler de fleste sommergarderober.

De optimale sommeroutfit falder, som tidligere nævnt, naturligt ind i din stil, ligesom det passer vejret og på sin vis har en sommerlig vibe. Shorts vil til hver en tid være moderne, mens de på samme tid er luftige og behagelige at have på i det varme vejr.  Også denne sæson fås den korte buks i flotte styles, der passer sommerens trends.

Der er selvfølgelig en traditionel cowboyshorts. De mest moderigtige farver for cowboyshortsene er klart de mørke nuancer, der matcher en mere opmærksomhedskrævende top. En anden shortsmodel, der vinder frem i modebilledet er suit-bukserne – også kaldet straight leg shorts. Disse har et simpelt, klassisk look og går godt til en skjorte eller polo.

For de mere afslappede byder sommermoden på herreshorts fremstillet i joggingmateriale, så det afslappede look også kan ramme baghaven og stranden i sollys.

Accessoires

Når sommeroutfittet sammensættes, er accessoires kirsebærret på toppen. Det er de små ting, der gør, at outfittet hænger sammen. Vælg derfor accessoires med omhu, og udvælg dem, der matcher de andre elementer i dit look.

Det er på mode, at farver og materialer hænger sammen, og de små detaljer er dem, der gør, at netop dette opnås. Find sporty strømper med striber, der matcher din T-shirt. Vælg en kasket, der fuldfører dit skaterlook, eller brug dit ur sammen med et bælte, der har samme farve rem.

Med de rigtige accessoires og det rigtige outfit, der følger sommertendenserne og samtidigt passer din personlige stil, går du en stilfuld sommer i møde.

 

EFTERLAD ET SVAR