Generelt

Bedste studiebærbar til gaming

Når man skal investere i en ordentlig bærbar til studiet, så er det altid rart at også kunne bruge den til flere ting. At have en bærbar, der også kan bruges til gaming, vil være en kæmpe fordel. Det er dog vigtigt at vide, hvad man rent faktisk skal lede efter, når man skal købe en. Hvis man gerne vil have konkrete forslag, så kan man se Gamingmagasinets test i kategorien gamer bærbar.

Et ordentligt grafikkort

Et grafikkort er næsten det mest essentielle for at en bærbar kan trække spil. Det er vigtigt at undersøge, hvad de forskellige grafikkort gør, så man ikke ender med et, der for det meste kun understøtter brug af browser og tekstbehandlingsprogrammer. Det skal være et grafikkort, der understøtter ordentlige spil og har dedikerede RAM til grafikkortet.

Sørg for nok RAM

Derudover skal der være nok RAM i selveste computeren. Det er nemlig det, der sørger for at der er nok brænde på målet til at trække disse spil. 8 GB RAM burde være et minimum, hvis man skal bruge computeren til gaming. Det kan især være en fordel at vælge en model, hvor det er muligt at opgradere sine RAM, så man kan få 16 GB i alt. Så er man sikret.

En kraftig processor

Processoren spiller også en vigtig rolle, da den netop også er med til at trække al den belastning, som et spil laver på computeren. Det kan være en god idé at se efter en processor, der har et højt antal af kerner. Hvis en computer for eksempel har 8 kerner, så kan man godt regne med et den kan trække nogle spil. Derudover skal man også være opmærksom på enheden GHz, da den også gerne skal være høj for at den har den rette mængde til at trække diverse spil uden CPU problemer.