Den perfekte hund til førstegangsejere
Skal du til at blive hundeforældre for første gang i dit liv? At få hund er en kæmpe stor beslutning, men en du med garanti ikke vil fortryde. Livet som hundeejer er fyldt med masser af fantastiske og sjove stunder. Dog er det ikke alle hunderacer, som egner sig til den utrænede førstegangsejer. Nogle hunderacer kræver enormt meget opmærksomhed, motion og hundetræning, som kan virke overvældende – især hvis det er første gang du bor med en hund.
Vælg din hund med omtanke
Selvom du synes hønsehunden ser sød og kærlig ud, så er det måske ikke det bedste valg til dig som førstegangsejeren. Hønsehunden ligger blandt nogle af de mest aktive hunderacer, som kræver et kæmpe overskud og rigtig meget aktivering hver eneste dag. Hvis du ikke har det tid og overskud, som det kræver, at bo sammen med en meget aktiv hund, så skal du med fordel vælge en mere rolig hunderace. En golden retriever er for eksempel en fantastisk god hunderace til dig, som aldrig har prøvet at have hund før. Racen er nem at træne, rolig af sind og enormt tilpasningsdygtig.
Derfor er golden retrieveren en favorit
En golden retriever er den ultimative familiehund. Den har et roligt og godmodigt sind, og så elsker den både mennesker og andre dyr. En golden retriever kommer godt ud af det med stort set alle. Uanset om du bor med en stor familie, børn eller andre husdyr, så finder en golden retriever sig godt tilpas i sit hjem.En golden retriever er ikke en stædig race, derfor er den nem at træne. Golden retrieveren er også super madglad og kan nemt motiveres til stort set hvad som helst, så længe det involverer mad.
Dette skal du være opmærksom på
En golden retriever er en nem hund for dig som førstegangsejer. Noget du skal være opmærksom på er at hunden kræver en del motion, og derfor skal den aktiveres med lange gåture og gerne også leg i haven flere gange om dagen.
En golden retriever er også en storfældende hund, så du kommer uundgåeligt til at svinge støvsugeren lidt oftere end du plejer.