Hvordan klæder jeg mig bedst på til flyveturen?
I løbet af efteråret og vinteren rejser mange danskere til sydens sol. Er du en af dem? Så er du måske allerede ved at forberede rejsen. Inden du ankommer til din endelige destination, skal du dog ud på en længere flyvetur. Flyveture til de fjerne lande varer mange timer. Derfor kan det være nyttigt at tænke over, hvilket tøj du tager på på flyveturen. Men hvad bør du overveje, når du skal klæde dig på til den lange flyvetur? Herunder får du tre god bud.
Hvilke sko skal jeg tage på?
Det er vigtigt at vælge et par praktiske sko, når du skal ud på en længere flyvetur. Skoene skal være gode at gå i, og de skal være nemme at tage af og på. Mange vælger at tage et par kondisko på, da disse er gode at gå rundt i, når du skal finde gaten. Samtidig er de lette at skubbe af foden, hvis du undervejs vil have skoene af.
Hvordan undgår jeg hævede ben?
Mange oplever hævede og tunge ben, når de flyver. Grunden til dette er, at du sidder ned i mange timer uden meget bevægelse. Det får blodcirkulationen i benene til at blive svag. For at undgå dette vælger mange rejsende at købe et par kompressionsstrømper.
Støttestrømper, kompressionsstrømper og flystrømper hjælper til med at forbedre blodcirkulationen i benene. Vil du undgå de hævede ben, kan du derfor med fordel investerer i et par.
Hvad med tøjet?
Lad de stramme jeans blive i kufferten. Tøjet skal helst være behageligt og nemt at bevæge sig i, så du kan holde ud til at have det på i mange timer. Vælg f.eks. et fritidssæt bestående af et par sportsbukser, en t-shirt og en blød sweater. Hav evt. en ekstra trøje med i tasken, hvis du begynder at fryse.